"Vanskabte Land" i Cafébiografen
BioCirkel-arrangement
Jeg, Mette, har reserveret mig en billet på række 9 til ”Vanskabte Land” på torsdag den 15. december kl.20:35 i Cafébio
Lidt om filmen:
Filmen er en Filmport-film, den handler om en dansk præst der rejser til Island i slutningen af 1800-tallet, i tiden mens Danmark stadig er kolonimagt. Under sin rejse i det ukendte Island udfordres han både på sin tro og sin moral. Det er en dansk/islandsk film. Den har fået megen omtale og fine anmeldelser – læs dem selv.
Filmen varer godt 2 timer, og vi kan derfor ikke regne med at sidde på Brandts til vores eftersnak. Vi går på Cuckoo’s Nest, de har åbent til efter midnat!
Hvis du vil med, gør du følgende:
1) reserver/køb din egen billet
2) send mig en sms før kl. 17 på torsdag om at du vil med 20 32 65 21. Husk at skrive dit eget navn i sms’en.
3) gå ind og se filmen
4) find mig og de andre ved billetsalget umiddelbart efter filmen, så går vi samlet på Cuckoo’s Nest, hvor vi kan købe en kop øl/kaffe til vores eftersnak
Måske ses vi i biografen? Mette Mule 20 32 65 21