Teatersæson 26
_____________________________________
Al Know You
Torsdag d. 15. januar kl. 19:30 i Odeon
Billetpris kr. 245,00
Reservation og betaling senest d. 2. Januar
MobilPay til 40827710
EN EKSISTENTIEL REJSE IND I DIG
Vi bruger livet på at lære os selv at kende. Men hvad nu hvis nogen – eller noget – kender os bedre, end vi kender os selv?
På scenen står en skuespiller og påstår, at han kender publikum: "I de 30 minutter, det tog jer at komme ind og sætte jer, har jeg fundet ud af, hvor mange af jer, der er i et parforhold. Jeg ved også, at mange af jer har googlet opskrifter i denne uge, og at mindst 40 % har søgt efter rejser for nylig."
Hvordan? I løbet af hverdagen efterlader vi spor – data, som vi frivilligt deler, når vi handler og søger på nettet eller bruger sociale medier. Vores digitale spor fortæller mere om os, end vi selv forstår.
Som forestillingen udvikler sig, opdager du, at dine handlinger er så forudsigelige, at skuespilleren på scenen kan forudse dine handlinger før dig selv. Og måske skal du lytte, når han fortæller, hvad du bør gøre? For hvad nu, hvis han kender dig bedre, end du kender dig selv?
Bemærk - der gælder særlige vilkår ved denne forestilling
I forestillingen AI know you beder vi publikum om at lege med. I den forbindelse kommer vi til at bruge persondata som fx navn og postnummer fra nogle af jer i salen. For at det kan lade sig gøre skal du naturligvis acceptere vilkårene, inden du køber billet, så vi har afstemt forventninger og har det juridiske aspekt helt på plads.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Annas Sang
Torsdag d. 12. marts kl. 19:30 i Magasinet
Billetpris kr. 295,00
Reservation og betaling senest d. 25. februar
MobilPay til 40827710
DRAMA OM EN KVINDES SVÆRE LIVSVALG, MUSIK OG KÆRLIGHED
I 1930’ernes København vokser den unge jødiske kvinde Hannah op i en familie fuld af traditioner og forventninger. Hun drømmer om at blive musiker som sine brødre, og hun mærker musikken i hele sin sjæl.
Hannah kommer på konservatoriet og forelsker sig i den idealistiske Aksel, men familien har lovet hende bort til en anden mand. Hannah står overfor en umulig beslutning. Skal hun følge kærligheden og musikken eller gøre sin familie ære? Valget mellem frihed og forventninger bliver ikke lettere, da krigen ændrer familiens liv for evigt.
Annas sang er en gribende fortælling om livsmod, kærlighed og skæbne. Ligesom musikken spiller en stor rolle i Hannahs liv, er den også en stor del af forestillingen. Forfatteren bag romanen som Annas sang bygger på, Benjamin Koppel, har komponeret ny musik til forestillingen.
Dramatiker Jokum Rohde omsætter romanen til scenen og forestillingen bliver instrueret af Katrine Wiedemann. Der er lagt op til en intens teateroplevelse fuld af de helt store følelser.
____________________________________________________________________________________________________________________________________
Opera
Don Juan
Fredag d. 13. marts 2026
Billetpris kr. 415,00
Reservation og betaling senest d. 26. februar 2026
MobilPay til 40827710
Gæstespil Den Jyske Opera præsenteres i samarbejde med Odense Symfoniorkester
Forførerens sidste fest
”At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Sådan synger Don Juan. Det er alt andet lige et udsagn, man kan gumle lidt på, og det har man gjort siden 1787, hvor Mozart og hans librettist Lorenzo da Pontes opera havde urpremiere.
Don Juan fortæller myten om én af musik- og litteraturhistoriens mest omdiskuterede mænd; er han den ultimative levemand eller en charlatan? Er det en lystig komedie, som Mozart kaldte den? Eller er opraen med eftertidens syn på værket snarere en tragedie om menneskeligt forfald, synd og bodsgang?
Vi oplever det sidste døgn i levemanden Don Juans liv. Ud over Mozarts fantastiske musik er det et værk, som har grebet hårdt fat om samfundets menneskesyn og vores selvforståelse. Don Juan var en ubetinget succes allerede ved urpremieren og har i næsten 240 år været én af de absolut mest elskede og spillede operaer verden over.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Afgangsforestillingen
Fredag d. 22. maj i Odeon
Billetpris kr. 110,00
Reservation og betaling senest d. 7. maj
MobilPay til 40827710
Mød fremtidens stjerner
Oplev de kommende navne i dansk teater, tv og film, når Odense Teater præsenterer årets Afgangsforestilling.
Traditionen tro slutter vi sæsonen af med en unik forestilling, hvor talentfulde afgangsstuderende fra Den Danske Scenekunstskole i Odense står på scenen.
Her får publikum et særligt indblik i, hvordan fremtidens teater og ikke mindst de unge scenekunstnere kommer til at tage sig ud.
Afgangsforestillingen udforsker nye idéer og spændende teaterformater – og du ved aldrig helt, hvad du skal forvente. Dette år bliver selvfølgelig ingen undtagelse.
Så glæd dig til en modig forestilling med ungdommelig energi – resten er en overraskelse!
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tovholder
Peter Wich - mail: peter@wich.as - tlf. 40827710