Ruehede skov ved Morud
Ruehede Skov ved Morud
Søndag den 08.12.24
Vi skal ud på en 5,5 km lang tur rundt i Ruehede Skov.
Skoven hører til Godset Langesø, og drives som aktivt skovbrug.
Vi kommer til at gå på skovveje/arbejdsspor, små-stier, der bliver brugt af mountainbikere og samt ridestier. Ruten går gennem et let kuperet terræn, som er formet af gletsjere under sidste istid. På dele af turen følger vi Stavids Å, som slynger sig i ådalen, den flyder hurtigt og med høj vandstand. Stierne er flere steder våde og mudrede og kræver derfor solidt og vandtæt fodtøj .
Vi holder en enkelt kaffepause undervejs, dog uden særlig ”siddekomfort”, og der er ingen toiletter på ruten.
Når turen er slut, kan man vælge at fortsætte til julemarked v/ Langesø. Det kræver, at man på forhånd har aftalt det med dem man kører sammen med.
Mødested og mødetidspunkt
Fælleskørsel kl. 12.00 fra P-pladsen bag Højstrup Letbanestation ( v/krydset Rismarksvej-Højstrupvej)
Alternativt kør direkte til P-pladsen i Ruehede Skov. Kl. 12.30. P-pladsen finder du på Langesøvej ca 500 meter efter du er drejet fra Rugårdsvej. Kør efter adressen; Langesøvej 162, 5462 Morud (Tomt Gult bindingsværkshus), men kør videre forbi dette hus og P-pladsen ligger så ca. 300 meter længere fremme på højre side.
Medbring
-
Kaffe/te/vand og evt. snack til pausen
-
Tøj efter vejret og solidt fodtøj
-
Siddeunderlag
Tilmelding
Senest lørdag d.07.12.24 kl. 20.00 på mail: naturklub@gmail.com,
-
husk navn, medl.nr og mobilnummer,
-
om du kan køre, og hvor mange medpassagerer?
-
om du gerne vil have samkørsel?
-
om du kører direkte til mødestedet, P-plads Ruehede Skov
Afbud på dagen eller spørgsmål på sms til
Karin 26374649
Bente 24230859