Running Dinner
Her er et rigtig godt tilbud (som muligvis er dit livs bedste!!):
Lørdag den 10. Marts er der RUNNING DINNER i SRC, måske er du en af de modige og heldige der får lov til at deltage i denne enestående begivenhed?
RUNNING DINNER, beskrivelse af forløbet:
- Du tilmelder dig fra den 10.Februar når vi starter for tilmeldinger
- Du får tildelt en makker af det modsatte køn
- Du og din makker får besked om I skal lave forret, hovedret eller dessert.
- Sammen finder I ud af hvad jeres ret skal bestå af, I er ansvarlige for indkøb og tilberedning.
- Lørdag den 10. Marts deltager du og din makker i RUNNING DINNER. I løbet af aftenen møder I 30 andre søde mennesker fra SRC. Aftenen slutter på en cafe i Odense, hvor alle deltagerne har mulighed for at mødes igen.
Et eksempel:
Alvilda og Vøgg har fået hinanden som makkere. De har også fået at vide at de skal lave dessert. De bestemmer suverænt hvad de vil servere for deres gæster, så de laver en fin dessert til 8 personer (dem selv + 6 andre)
KL. 17:00 på den store dag møder de sammen op på den adresse hvor de har fået at vide at de skal spise forret. Alvilda og Vøgg spiser en veltillavet forret sammen med 6 andre.
Kl. 19:00 møder de op i den bolig hvor de har fået at vide at de skal spise hovedret (der er 2 værtspar = 4 personer om at lave hovedret), her nyder de sammen med 6 nye mennesker en udsøgt hovedret.
Kl. 21:00 modtager de på enten Alvildas eller Vøggs bopæl 6 nye gæster som de serverer deres lækre dessert for.
Kl. 22:30 samles alle 32 deltagere på en cafe i Odense til hygge. Arrangementet slutter kl. ??
Bemærkninger:
Forret laves af 1 makkerpar.
Dessert laves af 1 makkerpar.
Hvis man skal lave hovedret, er man 2 makkerpar om opgaven. Det vil være praktisk at dele opgaverne imellem sig, nogle står for tilberedning af kød, nogle sørger for tilbehør/salat. Udgifterne deles de 4 om.
Økonomi:
Deltagerne afholder selv udgifter til indkøb af råvarer til enten: forret, hovedret eller dessert.
Der er 2 om at dele udgifterne til henholdsvis forret og dessert (8 kuverter).
Der er 4 om at dele udgifterne til hovedretten (8 kuverter)
Deltagerne medbringer selv drikkevarer til middagen.
Transport:
Vi tilstræber at alle spisesteder er i rimelig afstand fra Odense centrum. Deltagerne sørger selv for transport (cykel/taxa)
For at arrangementet kan gennemføres, skal 16 kvinder og 16 mænd melde sig. Mindst 12 ud af disse 32 skal være villige til at lægge deres hjem til til en af retterne ved Running Dinner.
Er arrangementet kun for odenseanere?
Nej, selv om du bor et godt stykke fra Odense, kan du godt være med, udfordringer er til for at overvindes.
Hvad nu hvis du efter egen, og andres! mening, er elendig til at lave mad?
Husk, I er mindst 2 om opgaven og selv om man har et problem med gastronomien, så er der masser af andre opgaver der skal løses. Du kunne sørge for at købe ind, dække bord, rydde op i køkkenet efter madlavningen, påtage dig værts/værtinderollen, rydde ud og vaske op efter spisningen….
Hvad får du ud af det her??
Du får en hyggelig aften, hvor du får mulighed for at lære 31 andre sociale, spændende, søde servicerende og sensitive mennesker at kende.
Det eneste, du skal gøre for at være med, er i første omgang at tilmelde dig. Jørgen Hansen og Mette Mule tager sig af logistikken og melder snarest muligt tilbage med nærmere oplysninger om forløbet.
Vi havde det første Running dinner den 4. Marts i år med god respons.
Vi vil tilstræbe at lave Running Dinner 2 gange om året
Måske ses vi – hvis du tør?? Med venlig hilsen Mette og Jørgen