Danehof middelaldermarked i Nyborg
Danehof middelaldermarked og middelalderfestival i Nyborg
Vi tager en tur tilbage i tiden til Middelalderen og mødes i kongebyen Nyborg, hvor der afholdes det årlige
Danehof, Middelalderens svar på et vigtigt møde i Folketinget, hvor kongen og rigets mægtigste mænd
mødtes for at træffe vigtige beslutninger og løse rigets problemer. Samtidig benyttede riddere, gøglere,
musikanter og sælgere sig af lejligheden til at vise, hvad de kunne og havde til salg, hvilket tiltrak en strøm
af almindelige borgere, som gerne ville deltage i festlighederne.
Du kan eventuelt læse mere om begivenheden her: https://www.visitnyborg.dk/nyborg/planlaeg-din-
tur/danehof-middelaldermarked-og-middelalderfestival-i-nyborg-gdk677349
Dato: Den 13. august 2022, kl. 10:30
Mødested: Ved Vor Frue Kirke, Adelgade 1, 5800 Nyborg
Om lørdagen slutter markedet kl. 18.00, så der er rigelig tid til at gå rundt og se det meste. Der er også
boder, hvor man kan købe noget middelalderligt at spise og drikke.
Pris: Det er gratis. Skatteopkrævere går dog rundt og sælger markedstegn til 20 kr., som man kan købe og
derved vise, at man har betalt sin skat og støtter kongen.
Tilmelding til Merete Moll Lund på memolund@outlook.dk senest 11.08.2022, kl. 17.00.
De Kulturelle Kulørte