Jordbassinerne ved Assens

11-09-2022

 

 

 

 

Jordbassinerne ved Assens Søndag d. 11 september.

 

 

Denne sensommer søndag inviterer Naturgruppen på en vandretur ved jordbassinerne ved Assens og langs vandet til Torø Huse

 

Jordbassinerne er opstået ved at Assens Sukkerfabrik producerede sukker af sukkerroer. Den jord, der sad på roerne blev vasket af og aflejrede sig stille og roligt i området, hvorved voldene opstod.

 

Vi starter ved parkeringspladsen ved jordvoldene og lægger ud med at gå rundt i området, der er ganske unikt. Halvvejs igennem går vi ud til vandet og følger dette dels af stier ved stranden og dels af landevejen frem mod den lille hyggelige by Torø Huse, der via en dæmning har adgang til halvøen Torø.

 

Ved parkeringspladsen ud for forsamlingshuset er der borde og bænke samt toilet. Her holder vi en god pause og spiser vores medbragte frokost. 

 

Tilbageturen starter vi med at gå en lille runde i byen og herefter tilbage langs vandet til jordbassinerne.  

 

Turen er ca. 8 km i varieret terræn, bl.a på stranden, hvorfor solidt fodtøj kan være en fordel.

 

Mødested: 

Vi mødes søndag kl. 10.00 ved Letbanen stationen “Parkering Odense Syd” tæt på Nyt OUH. Der er adgang med letbanen eller i bil via Munkebjergvej og motorvejen. Man skal dreje ind ad Søndre Hospitalsvej, 5220 Odense SØ. Vi samles i den østlige ende af parkeringspladsen. dvs. tættest på indkørslen. 

 

Mødested i Assens er parkeringspladsen ved jordbassinerne, Sønder Ringvej, 5610 Assens. Vi forventer at være fremme i Assens kl. 10.45.

 

Medbring: 

Medbring selv frokost, drikkevarer samt kaffe/the og kage. Måske er vejret også til en tur i vandet. Medbring også solide sko/støvler samt påklædning i øvrigt efter vejret.

 

Samkørsel:

Vi opfordrer til samkørsel for dem, der bor i eller omkring Odense. Passagererne i bilerne betaler i fællesskab 1,50 kr. pr. kørt km. tur- retur til chaufføren.

 

Tilmelding:

  • Senest lørdag d. 10.september kl. 20 pr. mail: naturklub@gmail.com

    • Angiv venligst dit medlems- og mobilnummer.

    • Kan du lægge bil til. 

    • Ønsker du at køre med andre.

    • Kommer du direkte til startstedet

 

Afbud på dagen sendes på sms til:

  • Arne 4076 9310

  • Ole 6073 6348



På gensyn Naturgruppen v/ Ole og Arne

Gå tilbage