Stenderup
.
Stenderup-skovene lørdag d. 12. oktober
Vandretur sydøst for Kolding – ca. 10 km.
Vi tager denne lørdag til det jyske, nærmere bestemt Stenderup-skovene, der ligger sydøst for Kolding, ud til Lillebælt og med udsigt til Fænø og Vestfyn. Det er et meget smukt område med varieret natur.
Vi starter fra en parkeringsplads midt i Nørreskov og går første del af turen gennem skoven og ud mod stranden. Herfra følger vi kysten frem mod Løver Odde, hvor vi holder en kaffepause.
Næste del af turen går overvejende af mindre stier tæt på stranden i et kuperet og nogle steder også udfordrende terræn frem mod vores frokoststed i en lysning tæt ved vandet.
Sidste del af turen går af nemmere stier/veje rundt i Midtskov, hvor vi holder endnu en kaffepause. Til sidst går vi af gode veje tilbage til parkeringspladsen.
Nogle steder går vi ad brede stier og veje, men vi går også en del af turen på mindre stier og langs stranden, hvor der afhængig af vejret dagene op til turen kan være fugtigt og mudret. Et sted skal vi hjælpe hinanden igennem noget mudder/vand. Der er mulighed for at forkorte turen, hvis nogle har behov for det.
Samkørsel
Vi opfordrer til samkørsel fra Odense, da der er begrænsede parkeringsmuligheder og ca. 80 kilometers kørsel hver vej. Husk penge til chaufføren - passagererne deles om udgiften ud og hjem; taksten er 1,50 kr. pr. kørt km.
Mødested
-
Vi mødes kl. 10.00 ved Letbanen stationen “Parkering Odense Syd” tæt på Nyt OUH. Der er adgang med letbanen eller i bil via Munkebjergvej og motorvejen. Man skal køre ind ad Søndre Hospitalsvej, 5220 Odense SØ. Vi mødes ved letbanens venterum.
-
Det er også muligt at mødes ved startstedet kl. 11.15. Løverodde. Nærmere information om adressen følger til dem, der vælger dette.
Tilmelding
· Pr. mail til: naturklub@gmail.com
o med navn, medl. nummer og mobilnummer
o om du kan køre og har plads til passagerer ( antal)
o om du gerne vil køre med andre
o om du kommer direkte til startstedet
Senest tilmelding
· Fredag d. 11. oktober kl. 20.00, pr. mail
Senest afmelding
· Lørdag d. 12. oktober kl. 09.00, samme dag som turen afvikles.
Medbring
· Frokost, drikkevarer, kaffe/the/kage samt siddeunderlag
· Solide sko og evt. badetøj, hvis vejret (og du) stadig skulle være til det
Med venlig hilsen
SRC Naturgruppe
Karin, mobil 2637 4649
Arne, mobil 4076 9310