Sørine Gotfredsen Livskraft og håb

Arrangementet afholdes på Odense Friskole Hjallesevej 2, 5000 Odense

Vi lever i en epoke med stor fokus på menneskets skrøbelighed og følelse af at være sat i en uoverskuelig verden. Midt i denne dyrkelse af svaghed er det afgørende at huske, at mennesket rummer en styrke og evne til at trodse modgang, der er blevet givet til os. Vi skal mindes om arten af den dybe kærlighed, som man kan nære til overhovedet at være sat i tilværelsen. Den er forbundet med selve livskraften og har at gøre med poesi, håb, tro og ånd.

Sørine Gotfredsen taler ud fra sin bog ”Livskraft – en personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen”.

Sørine Godtfredsen er født i 1967 i Hadsten, hvor hun 1986 blev nysproglig student fra Amtsgymnasiet i Hadsten.

Efter journalistuddannelse og en mastergrad i mediestudier fra University of Sussex var hun de følgende syv år sports- og kulturjournalist på Det Fri Aktuelt.

I 2004 blev hun cand. theol og efter et par vikaransættelser blev hun i 2008 ansat som sognepræst i Jesuskirken i Valby.

I omtrent tyve år har Sørine Godtfredsen deltaget i den offentlige debat og er fast tilknyttet som anmelder og kommentator på Kristeligt Dagblad og Berlingske.

Tilmelding: Se Odense højskoleforenings forside- her er det muligt at tilmelde sig arr.

Det koster 50.- kr. hvis man ikke er medlem (betales ved indgang) - Kaffe/kage 40.- kr.

Hvis vi skal mødes til arr. kan du sende sms til Robert: 24419228 (vi mødes ved indgang)

De Kulørte kulturelle v. Robert.