Sønnike

BioCirkel-arrangement.

Jeg, Mette, har købt mig en billet i Sal 2, række 7, sæde 4, torsdag den 12. juni kl. 18:35 i Cafébiografen til filmen ”Sønnike”

Lidt om filmen:

Filmen er et dansk familiedrama, der foregår ”i dag” et sted på Fyn. Kort fortalt tvinger en tragisk hændelse en modvillig 29 årig mand til at tage sig af sin meget yngre slægtning. Instruktøren er Jesper Quistgaard, der her debuterer. Mange af skuespillerne i hovedrollerne er relativt ukendte, de gør det efter sigende godt. Filmen har fået OK-anmeldelser med både ros og kritik.

Jeg vil se filmen, fordi jeg trænger til at komme i biografen og fordi jeg er nysgerrig efter at se nye folk arbejde inden for en branche, der ofte betjener sig af de samme folk. Det er en Filmporten-film

Efter filmen mødes vi til eftersnak et sted, hvor vi kan købe kaffe/øl eller hvad vi har lyst til…

Hvis du vil med, gør du følgende:

1. Reservér/køb din egen billet

2. Send mig en sms før torsdag den 12. kl. 16 om at du vil med, 20 32 65 21. Husk at skrive dit fulde navn og medlemsnummer i sms’en.

3. Gå ind og se filmen

4. Find mig og de andre ved billetsalget umiddelbart efter filmen. Så finder vi et sted til vores eftersnak

Måske ses vi i biografen?

Mette Mule, 20 32 65 21