"Pigen med nålen" i Cafébiografen
BioCirkel-arrangement.
Jeg, Mette, har købt mig en billet i Sal 2, række 8, sæde 2 til filmen ”Pigen med nålen”, mandag den 27. januar kl. 18:00 i Cafébiografen, Odense.
Filmen var kandidat til priser ved Golden Globe – men vandt ikke. Det gjorde derimod ”Emilia Perez”, til mange anmelderes overraskelse.
Lidt om filmen:
Filmen er dansk, har Trine Dyrholm i en af de bærende roller. Den er fiktion og beskrives som ”drama/thriller”.
Den foregår i Danmark lige efter 1. verdenskrig, den bygger delvist på nogle virkelige hændelser, uhyggelig kriminalitet, der rystede samfundet. Jeg tror, vi kan forvente en barsk historie. Og hvorfor vil jeg så se den? Fordi jeg er interesseret i at forstå, hvad der danner grundlag for det Danmark, vi har i dag.
Læs selv anmeldelser. Dem, jeg har læst, var rigtig gode!
Efter filmen mødes vi til en eftersnak et sted hvor vi kan købe kaffe/øl eller hvad vi har lyst til…
Hvis du vil med, gør du følgende:
1. Reservér/køb din egen billet
2. Send mig en sms før mandag d. 27/1 kl. 15 om at du vil med, 20 32 65 21. Husk at skrive dit fulde navn og medlemsnummer i sms’en.
3. Gå ind og se filmen
4. Find mig og de andre ved billetsalget umiddelbart efter filmen. Så finder vi et sted til vores eftersnak
Måske ses vi i biografen?
Mette Mule, 20 32 65 21