Øtur - Bågø

Baagø

Lørdag d. 09. maj 2026

 

Denne lørdag skal vi til Baagø. Vi sejler fra Assens til Baagø og går en smuk tur rundt på en stor del af øen og tager til sidst færgen retur til Assens. Man kan læse mere om Baagø på nettet. Her kan også findes en turfolder med ruterne tegnet ind.

 

Mødested / startsted:

Vi mødes kl. 09.00 ved letbanestationen “Parkering Odense Syd” tæt på Nyt OUH. Der er adgang med letbanen, cykel eller i bil via Munkebjergvej og motorvejen. Man skal køre ind ad Søndre Hospitalsvej, 5220 Odense SØ. Vi samles ved stationens venterum.

Det er også muligt at køre direkte til havnen i Assens, hvor der er parkeringsmuligheder - adressen er Nordre Havnevej 16, 5610 Assens. Vi mødes ved færgen til Baagø kl. 10.00.




Gåturen tager sin begyndelse fra havnen på Baagø. Her er der udmærkede toiletter og borde/bænke, man kan sidde ved. Kiosken åbner først senere på foråret, men der er et venterum, som man kan sidde i, hvis vejret skulle være dårligt.

 

Vi går fra havnen forbi et udsigtspunkt og videre til Baagø by. Her er der  en gammel stald, hvor man kan købe vand, sodavand og is. Der er også toiletter på stedet. Vi holder en kaffe/the-pause her.

 

Fra byen er der mulighed for at fortsætte på den lidt længere rundtur (den såkaldte gule rute), der kommer hele vejen rundt om den nordøstlige del af øen. En stor del af vejen går vi langs stranden,  og på gode veje og stier.Turen er ca. 10 km lang

Der er også mulighed for at gå en mindre del af den gule rute, sådan at der kan holdes en længere pause i byen og/eller bruges lidt tid på at gå hen til den lille fine kirke. Dette vil afkorte turen med 2-3 km.

 

Vi holder frokostpause og måske yderligere en kaffe/the-pause undervejs. Vi forventer at være retur ved havnen i god tid inden afgang mod Assens. Hvis der er tid til sidst, kan man også gå en kort tur ud til fyrtårnet eller slappe af på havnen.



Påklædning:

Påklædningen skal afpasses efter vejret. Der anbefales solidt fodtøj.

 

Medbring:

Der skal medbringes frokost, kaffe/the og måske kage samt penge til samkørsel (passagererne deles om at betale 1,50 kr. pr. km til chaufføren). Medbring også gerne siddeunderlag til pauserne. Og en kikkert kan være god at have med, da der er et godt kig ud over noret med et rigt fugleliv, vi kan være heldige at se sæler samt havørnene der har rede på øen.

Tilmelding:

Senest fredag d. 08. maj kl. 20 pr. mail:  naturklub@gmail.com.

  • oplys dit medlems- og mobilnummer.

  • oplys om du kommer til mødestedet i Odense eller kører direkte til startstedet i Assens.

  • møder du i Odense - oplys da om du kan køre og har plads til passagerer (antal) eller om du ønsker kørsel med andre

 

Færgebillet:

Man skal selv købe billet til færgen på færgeselskabets hjemmeside Assens - Baagø Færgen. Prisen er 60 kr. for en returbillet.

Vi tager med færgen fra Assens kl. 10.30 med ankomst til Baagø kl. 11.00. Hjemad tager vi med færgen fra Baagø kl. 15.45 med ankomst til Assens kl. 16.15.




Afbud på dagen sendes på sms til:

  • Arne 4076 9310

  • Karin 2637 4649

 

Vel mødt - vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen

 

Naturgruppen

Arne og Karin