"Mors drenge" i Cafébiografen
BioCirkel-arrangement.
Jeg, Mette, har købt mig en billet i Sal 2, række 8, sæde 2, mandag den 17. november kl. 18:40 i Cafébiografen til filmen ”Mors drenge”.
Lidt om filmen:
Filmen er dansk. Det er en eksperimenterende dokumentarfilm, der tager udgangspunkt i Adrian Hughes opvækst med 4 brødre i en dysfunktionel familie. Nogle vil genkende dele af fortællingen fra podcasts.
Udover interviews og andre traditionelle ”dokumentargreb” indeholder filmen også dramatiserede sekvenser med skuespillerne Birthe Neumann og Asta Kamma August i rollen som den dominerende mor i familien samt Jakob Cedergreen som den fraværende far.
Adrian Hughes og hans 4 brødre medvirker som sig selv i filmen. Sekvenserne med genoplevelser af nøglescener fra familiens liv styres af de i alt 5 brødre.
Jeg vil se filmen, fordi jeg er nysgerrig efter at se, hvordan projektet ”en ny måde at lave dokumentar på” udmøntes…..og fordi jeg i et stykke tid har været lidt skeptisk over for dokumentarfilm og ind i mellem har haft fornemmelsen af at blive manipuleret.
Efter filmen er der mulighed for eftersnak over en kop kaffe, øl eller hvad man ellers ønsker at nyde.
Hvis du vil med, gør du følgende:
1. Køb din egen billet i Cafébio
2. Send mig en sms før mandag den 17. kl. 14 om, at du vil med, 20 32 65 21. Husk, at skrive dit fulde navn og medlemsnummer i sms’en.
3. Gå ind og se filmen
4. Find mig og de andre ved billetsalget umiddelbart efter filmen. Så finder vi et sted til vores eftersnak.
Måske ses vi i biografen?
Mette Mule, 20 32 65 21