kano - Odense Å
Kanotur på Odense Å Lørdag d. 27. juni 2026
Mødested
Skibhusgården kl. 09.30
Skibhusvej 388, 5000 Odense C
eller
Skovsøen kl 10.00
Vi sejler fra Skovsøen, gennem Odense midtby, forbi Ejby Mølle, i et stort sving uden om Vollsmose og herefter gennem Åsum og Seden for til sidst at gå i land Skibhusene. Detaljeret rutebeskrivelse og kort er til sidst i beskrivelsen.
Når vi er kommet i land, skal kanoerne rengøres. Vi slutter turen her, eller hvis der er stemning for det, med at købe take away mad .
Vi har 8 kanoer til rådighed, hvorfor der kan deltage maximalt 16 personer. Deltagerne skal kunne svømme og fysisk kunne håndtere en pagaj. Nybegyndere er meget velkommen, da vi forsøger at sammensætte besætningerne, således at der er en “erfaren” sejler i hver kano. Der vil være redningsveste til alle samt hjulsæt til brug ved overbæringerne.
Vi vil anbefale ikke at have andre faste aftaler bagefter, da vi ikke kan sætte en eksakt tid på hvornår turen slutter. Vi gætter på, at det er ca. kl. 18.00.
Mødested og tid:
“Skibhusgården”, Skibhusvej 388, 5000 Odense C. kl. 09.30 For fælleskørsel . Der er gode parkeringsforhold. Fordelen ved at møde op ved slutstedet er, at man så har sin bil/cykel der. Hvis du vælger denne mulighed skal du skrive mail om du vil stille bil til rådighed eller vil kører med. P.s. der arrangeres kørsel (til skovsøen) efter bilerne når turen er færdig.naturklub@gmail.com
Alternativt kan man møde op ved Skovsøen ved broen over Odense å. Kl.10.00 Man skal så selv sørge for retur til Skovsøen, hvis man har efterladt bil eller cykel der.
Tilmelding: Senest d. 18 juni kl. 20 via place2book.
https://place2book.com/da/sw2/sales/awd4g3hctc
Det koster 75 kr. plus gebyr. Ved tilmelding bliver man bedt om at svare på følgende:
-
har du erfaring eller er du nybegynder med kano
-
mobilnummer, mailadresse og medlemsnummer
-
møder du op ved Skibhusgården eller Skovsøen
Billetten refunderes ikke efter sidste tilmelding. kontakt os om der er personer på ventelisten.
Hvis tilmeldingen er lukket eller du er for sent på den - så send en mail til naturklub@gmail.com Vi kontakter dig i tilfælde af afbud - skriv venligst samme informationer som ovenfor.
Medbring: Tøj efter vejret på dagen. Vi anbefaler, at man medbringer skiftetøj samt en stor plastpose og noget snor så ens bagage kan holdes tørt og bindes fast til kanoen. Medbring også siddepude, drikkevarer ( kaffe, the, vand o.l.), frokost og evt. kage/frugt.
Morgenfrisk person søges, vil du hjælpe med at få kanonerne ud til startstedet, kan vi godt bruge en ekstra hjælp til af og pålæsning. Vi starter ca. kl. 07,45, i så fald kan man sende en mail til naturklub@gmail.com
Spørgsmål kan sendes på mail til naturklub@gmail.com eller til mobil
Karin 27374649
Heidi 24243625
Vel mødt til alle.
Hilsen Naturgruppen
Detaljeret beskrivelse af turen:
Vores kanoer ligger klar til dagens udflugt ved skovsøen. Vi starter ca. kl.10.15.
Strækningen fra Skovsøen til Erik Bøghs sti er smal og grene hænger ud over åen, herefter bliver åen bred og langsomt flydende til Munke Mose - måske møder vi Åfartens båd. Vi har den første overbæring og pause ved Munke Mose.
Næste del fører os gennem byen, forbi Eventyrhaven og vaskepladsen ved Påskestræde og stykket langs Sankt Jørgens Gade med piletræerne, der næsten lukker hen over hovederne på os. Vi nærmer os Ejby Mølle og den sidste overbæring.
Herfra er der kun en kort sejlads før vi rammer Kulturbotanisk have, hvor frokosten indtages. Vi er nu ca. halvvejs på ruten.
Efter en god pause går vi i kanoerne igen. Åen laver et stort sving bagom Vollsmose, hvor der er enge og høje siv. Vi passerer broen ved Åsumvej, derefter cyklistbroen ved Seden Syd og til slut broen over Kertemindevej. Herefter kommer vi til engene ved Seden, hvor åen bliver bredere, og man begynder at få lidt bølgeskvulp fra fjorden. Der er ikke rigtig flere steder at gå i land, men måske kan vi tage et hvil på åen, hvor vi hægter kanoerne sammen.
Herefter padler vi det sidste stykke til Østre Kanalvej, hvor vi drejer til venstre og sejler 500 meter op i kølevandskanalen ved Fynsværket. Vi tager kanoerne på land ved den lille bådehavn (ved Færgevej), og trækker dem på de medfølgende vogne, ca. 500 meter til Skibhusgården.
Kort over ruten:
.