"Begyndelser" i Cafébio
BioCirkel-arrangement.
Jeg, Mette, har købt mig en billet i Sal 1, række 7, sæde 1, lørdag den 17. januar kl. 18:20 i Cafébiografen til filmen ”Begyndelser”.
Lidt om filmen:
Filmen er dansk. Hovedrollerne spilles af Trine Dyrholm og Daniel Dencik. I filmen er de gift og på vej til at blive skilt. Så indtræffer det uforudsigelige: hustruen får en blodprop i hjernen. Resultatet er lammelser, genoptræning og en uvis fremtid. Tab af kontrol for begge parter.
Det kunne der komme en meget trist og sentimental film ud af! Ifølge anmeldelserne er det IKKE tilfældet.
Jeg har læst 2 anmeldelser - begge meget rosende, særlig i forhold til skuespilpræstationerne. Også selve historien omtales positivt. Jeg hæfter mig ved, at titlen er ”Begyndelser” og ikke ”Slutninger”. Det indikerer, at vi har at gøre med nogle mennesker, der tager kampen op. Læs selv anmeldelser
Filmen er en ”Biografklub Danmark”-film.
Den har netop haft premiere, så det kan godt være en god idé at være hurtig til at købe billet.
Efter filmen er der mulighed for ”eftersnak” over en kop kaffe/øl.
Hvis du vil med, gør du følgende:
1. Køb din egen billet i Cafébio
2. Send mig en sms før lørdag den 17 kl. 14 om, at du vil med, 20 32 65 21. Husk, at skrive dit fulde navn og medlemsnummer i sms’en.
3. Gå ind og se filmen
4. Find mig og de andre ved billetsalget umiddelbart efter filmen. Så finder vi et sted til vores eftersnak.
Måske ses vi i biografen?
Mette Mule, 20 32 65 21