Teater

 

Teatersæson 19/20

I denne sæson har vi udvalgt de forestillinger i ser herunder.

I passende tid før hver forestilling vil i få en reminder på FB og på hjemmesiden.

Tilmelding til forestillingerne til: peter@wich.as eller joanstaer62@gmail.com

Betaling til MobilPay  40 82 77 10

 .

 Joan Stærs profilbillede, Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, briller og nærbillede                               dit profilbillede, Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, friluftsliv og nærbillede

         Joan Stær                                                         Peter Wich

Hold øje med siden, - måske har vi mere at byde på i årets løb

______________________________________________________________________________________________________________

Den store Gatsby

 

13 september 2019 kl. 19.30  O.T Store scene i Jernbanegade

Pris kr. 310,00

Betaling og tilmelding senest d. 31. august                  

Velkommen til de brølende 1920’ere. New York boomer af dollars, dekadence og store drømme.

Et kærlighedsdrama om begær, bedrag, magt og moral af Francis Scott Fitzgerald.

Med Danmarkspremieren på teaterforestillingen Den store Gatsby bringer Odense Teater et af litteraturens største kærlighedsdramaer ind i et nyt århundrede og præsenterer en fængslende og ildevarslende mareridtsfortælling om bagsiden af den amerikanske drøm.

_________________________________________________________________________________________

 

Hvis jeg bliver gammel

 

2. oktober kl. 19.30 O.T. Værkstedet i Jernbanegade

Pris kr. 185,00

Betaling og tilmelding senest d.18. september

En dokumentarisk, humoristisk og fysisk forestilling om at ældes i en tid, der elsker ungdom

Vi bliver ældre og ældre, og måske varer det ikke længe, før vi kan leve evigt. Men vil vi egentlig det? Vil vi have en verden af evigt unge oldinge?

Idealet er den unge, faste, glatte, hårløse hud. Hud, der holder tæt – og hud, der holder kæft. En stum krop, som holdes spændstig af cremer, scrub og syre, ultralyd og nervegift. Alt det, der sladrer om vores fortid er pinligt og uønsket. Latterligt som en vinke-delle.

Vi dyrker ungdommen, men hvorfor dyrker vi ikke alderdommens ro og erfaring?

Sammen med et hold af dansere og skuespillere går instruktør og koreograf Sofie Christiansen på jagt efter en ny historie om alderdom og forgængelighed, og de vil med dødsforagt kaste sig over emnet fra nye og overraskende vinkler.

_________________________________________________________________________________________

 

Eugen Onegin

 

9. oktober kl. 19.30 i Koncerthuset

Pris kr. 385,00

Betaling og tilmelding senest d.24. september

Opera af Tjajkovskijs

Tjajkovskijs mest populære opera, Eugen Onegin, betragtes som kærlighedsoperaen over alle kærlighedsoperaer. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærlighedskarakter med al sin herlighed og tungsindighed været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman.

Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent.

Præsenteres i samarbejde med Odense Symfoniorkester

_________________________________________________________________________________________

 

Den mystiske sag om hunden i natten

 

21. oktober kl. 19.30 Teatersalen i Odeon

Pris kr. 245,00

Betaling og tilmelding senest d. oktober

En gribende og morsom fortælling om at være anderledes og om at overvinde sin største frygt

Den 15-årige Christopher bor alene med sin far. Han kan aflæse de mest kryptiske matematiske formler, men kommer til kort, når det drejer sig om aflæsninger af ansigter og sociale ligninger. Som han selv siger, går han på specialskole, fordi »jeg er matematiker, men har lidt problemer med min adfærd«.

En aften finder Christopher naboens hund myrdet, og da ingen lader til at ville opklare mordet, begynder han mod sin fars vilje selv at efterforske sagen. Efterforskningen sender ham hovedkulds på en rejse ud i virkelighedens kaotiske verden. Undervejs afslører han en hemmelighed, der vender op og ned på det liv, han kender.

Det prisvindende drama har lagt både teaterpublikum og anmeldere i hele verden for sine fødder med sin forførende rejse ind i et anderledes sind. Et sind, der ser den verden, vi tror, vi kender på nye og overraskende måder.

_________________________________________________________________________________________________

 

Helligtrekongersaften

 

7. februar 2020 kl. 19.30 O.T Store scene i Jernbanegade

Pris kr. 305,00

Betaling og tilmelding senest d.23. januar

Shakespeares kostelige komedie om begærets veje og vildveje

Under et dramatisk skibbrud bliver tvillingerne Sebastian og Viola væk fra hinanden. Viola bliver skyllet i land ved Illyriens kyst og er overbevist om, at hendes bror er druknet. Hun forklæder sig som mand og søger tjeneste hos hertugen Orsino, som hun straks forelsker sig i. Orsino er imidlertid dybt og ulykkeligt forelsket i grevinden Olivia, der ikke vil vide af ham. Orsino sender desperat Viola afsted med kærlighedsbud, og med kvindelist i forklædning lykkes det hende at afvæbne Olivia, der forelsker sig mere og mere i den unge tjener(inde).

Kærlighedsintrigerne og de forvirrede følelser får frit spil, godt hjulpet på vej af de forelskedes farverige omverden, der er befolket af skønne karakterer som den forelskede tjener Malvolio og de ret så fordrukne svirebrødre – adelsmanden Andreas Blegnæb og hans tjener, Tobias Hikke.

Med Helligtrekongersaften puster Odense Teater nyt liv i William Shakespeares kærlighedskomedie. Glæd dig til en forestilling fuld af forviklinger og forvekslinger, der både binder hjertebånd og vækker lattermuskler.

_________________________________________________________________________________________________

 

Bortførelsen fra Seraillet

 

 

21.marts 2020 kl. 19.30 i Koncerthuset

Pris kr. 385,00

Betaling og tilmelding senest d. 5. marts

OPERA AF MOZART

En af Mozarts mest populære operaer, Bortførelsen fra Seraillet, udforsker den fascinerende
og komplekse konstellation af kærlighed og had.

To kvinder er fængslet af den mægtige Bassa Selim i Seraillet, Selims mystiske harem, mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønsker disse kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet noget i orienten, som de aldrig havde drømt om før?

Præsenteres i samarbejde med Odense Symfoniorkester

_________________________________________________________________________________________________

 

Tyvene

 

22. april 2020 kl. 19.30 Teatersalen i Odeon

Pris kr. 205,00

Betaling og tilmelding senest d. 7. april

En kulsort tragikomedie om det moderne menneskes evige længsel efter mening

Forsikringsmanden Finn vågner op en dag og har bare lyst til at dø. Hans søster, Linda, har set en ulv og fantaserer om at få en kernefamilie. Deres far, Erwin, er kommet på plejehjem og drømmer om en normal samtale om vejret. Monika, en butiksassistent, er blevet lovet en forfremmelse, måske i udlandet. Hendes
mand, politimanden Thomas, vil gerne rejse med. Hr. og fru Schmidt føler sig overvåget. Mira opdager, at hun er gravid. Hendes kæreste, den barmhjertige Josef, vil have de skal beholde barnet. Kæresteparret Gabi og Rainer leder efter en lejlighed. Ira efterlyser sin mand hos politiet efter, at han har været væk i 43 år. Måske er han bare gået en tur?

I Dea Lohers sortkomiske drama møder vi 12 udkantsskæbner, der alle længes efter en mening med tilværelsen. I et skæbnesymfonisk fletværk glider de ind og ud af hinandens liv og tegner et billede af et lille samfund, der til trods for alt sit mørke indgyder et lille lysende håb.