Thurø Rev med "Tilbehør"

22-06-2019, 10:00

Thurø Rev med “Tilbehør”

Lørdag d. 22. juni 2019 kl. 10.00.

 

thurø 2019

 

Turen er 9- 10 km. lang.

 

Det første vi møder, når vi kommer til Thurø, er øens egen informationsvæg. Denne måde at informere andre af øens borgere om, hvad der sker på øen, er beskrevet 100 år tilbage i Thurøs historie. En slags Facebook eller internet, længe før nogen havde tænkt disse tanker. Lidt sjovt.

Vi starter vores tur med at gå på stranden langs vandet mod Thurø Rev. Går vandet for højt op, kan vi søge op på en sti, der går parallelt med stranden. I det fjerne ser vi Langelandsbroen, da vi nærmer os Revet. Det er et stykke egenartig natur med enge og fladvand. Der er  masser af fugleliv om sommeren.

Ved Valborgs Kasse, som Arne kan fortælle en lille sjov historie om, forlader vi Revet og går gennem Østerskov. Her varierer det mellem bøge- og granskov.

I skoven er der et dejligt sted med borde og bænke, hvor vi spiser vores medbragte mad.

Vi går gennem det sidste af skoven, ud på Smørmosevej og videre på et lille stykke landevej, Flagebakken. Her så vi ud over store områder af hvidtjørn “på sit højeste”, og som lyste smukt op i landskabet, da vi prøvegik turen.

Vi fortsætter ad en mindre vej, som fører os forbi Møllegårdens Camping og ud på spidsen af Thurø. Her vil vi drikke kaffe. Vi har en flot udsigt til Skårupøre på Svendborgsiden.

Nu går turen tilbage ad grusvejen Øgavl, gennem lidt skov og til Smørmosen.

Her slutter turen, og man kan aftale med dem, man kører med, om der måske er stemning for en badetur, for at sidde og nyde udsigten lidt og/ eller en is.

 

Terræn

Vi går på strand langs vandet, på stier, i skov og på vej.

 

Påklædning

Påklædningen skal afpasses efter vejret og terræn.

 

Medbring

Der skal medbringes frokost/drikkevarer, kaffe/the og måske lidt kage samt penge til samkørsel. Medbring også gerne siddeunderlag til pauserne.

 

Mødested

Vi mødes på parkeringspladsen ud for Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C. kl. 10.00.

 

Startsted

 

  • Vi starter kl. 11.00 ved Thurø Camping.
  • Drej ned ad Smørmosevej, og Thurø Camping ligger for enden af denne vej.

 

 

Samkørsel

Vi opfordrer til samkørsel for dem, der bor i eller omkring Odense. Passagererne i bilerne betaler i fællesskab 1 kr. pr. kørt km. tur- retur til chaufføren.

 

Tilmelding:

  • Senest fredag d. 21. juni kl. 20.00 pr. mail: naturklub@gmail.com.
    • Angiv venligst dit mobil- og medlemsnummer.
    • Om du kan lægge bil til.
    • Om du ønsker at køre med andre.

 

Afbud på dagen sendes på sms til

  • Arne 4076 9310
  • Birgit 2761 0061

 

Vel mødt - vi glæder os til at se jer.

 

Med venlig hilsen Naturgruppen, Arne og Birgit





Gå tilbage