COVID-19 fredagscafé

12-06-2020, 16:30–18:30

Fredage indtil kl. 14 kan man tilmelde sig en terrasse-café pr. sms, maximalt deltagerantal pr. café: 10 incl. værten. Man modtager en accept-sms senest 15:30.

 

Kl. 16:30 til 18:30 er caféen på en privat adresse åben.

 

Værten stiller havestole til rådighed, gæsterne medbringer hvad de hver især vil nyde + evt. pude/ hynde. Husk påklædning efter vejret

Terrasse-caféen har let adgang til toilet. På toilettet er der stillet sprit (rengøring af toilet), flydende håndsæbe / håndsprit frem + papirhåndklæder/køkkenrulle.

Terrassen har en størrelse så det er muligt at holde 2m afstand

 

På denne måde kan myndighedernes anbefalinger overholdes samtidig med at vi kan mødes ansigt til ansigt.

 

Covid-19 fredagscaféerne er meget afhængig af vejret, derfor beslutter værterne først om torsdagen om vejret tillader terrassecafé.

Hvis caféværterne beslutter at holde café, offentliggøres adresserne og tilmeldingstelefonnummeret torsdag aften på foreningens lukkede facebookside og på opslagstavlen på foreningens hjemmeside.

 

Pladserne fordeles efter 1. til mølle-princippet

 

Ved tilmeldingen kan man udtrykke ønske om at besøge en bestemt café, men man må være fleksibel og indstillet på at værterne af hensyn til den praktiske afvikling måske flytter nogle af gæsterne.

 

Så hold øje med FACEBOOK eller OPSLAGSTAVLEN på hjemmesiden fra torsdag aften.

 

Steen, Alice, Bente, Morten,Inge og Mette

Gå tilbage