SRC medlemsrejse til Portugal

30-09-2023, 06:00

Kære SRC’ere.

Så kommer der nyt fra Rejsegruppen, Morten Bladt, Torben Madsen og Susanne Knudsen.

 

Vi planlægger en tur til Portugal, både Lissabon og Porto i perioden lørdag d. 30/9 til mandag d. 9/10-23.

Vi har surfet lidt på begge byer og deres omgivelser og er meget begejstrede alle 3. Vi håber at I vil tage godt imod vores forslag. HUSK at checke om du har en rejseforsikring og om dit pas er gyldigt!!

Lørdag d. 30/9-23 afgang København kl. 06:00, TAP, med ankomst i Lissabon kl. 8:55.

Onsdag d. 4/10-23 afgang Lissabon kl. 9:00, High Speed tog, med ankomst i Porto kl. 11:58.

Mandag d. 9/10-23 afgang Porto kl.12:10, SAS, med ankomst i København kl. 14:40.

 

Fly: er inkl. sæde, inkl. 1 stk. håndbagage standardstørrelse samt en mindre taske der kan lægges under sædet. Dametasker pakkes ned i sidstnævnte, så man ikke har 3 stykker bagage i kabinen. Ønsker man at have en kuffert med, kan man evt. dele pladsen i kufferten med sin roomie. Det vil betyde at man pr person får en ekstraudgift på ca. 350kr, i alt.

Tog: togturen er valgt som transportmiddel imellem de to byer, da den giver en fantastisk mulighed for at se landskabet samt kystlinjen ved Atlanterhavet.

Al transport, undtaget tog til og fra Københavns Lufthavn, er inkluderet i nedenstående pris (fly, tog, fly).

 

Her er hvad du foreløbig selv skal gøre: (til en start prøver vi med 12 pladser og først til mølle!!!)

2.500kr der, senest d. 12/2-23 kl.12, indsættes på følgende tlfnr. (Box) via Mobile Pay:

 

5637SM (SRC i Portugal) Notér dit fulde navn og medlemsnummer som tekst ved betaling.

Da vi bestiller flybilletter umiddelbart efter d 12/2-23 gør vi opmærksom på at betalingen på dette tidspunkt er BINDENDE. Fortryder du inden denne dato fratrækkes din indbetaling 37,50kr.(gebyr til Box)

 

Samtidig med betaling bedes du sende en mail til  morten.bladt56@gmail.com indeholdende:

Fulde navn, præcis som det står i dit pas.

Fulde adresse.

Status (hr, fru, frk).

Fødselsdag og fødselsår.

Medlemsnr.

 

Når vi har bestilt fly ud og hjem samt tog i Portugal, går vi i gang med at finde boliger i begge byer. Vi har kig på nogle store lejligheder med mange soveværelser så vi kan bo på værelse to og to i ”vores eget hjem”. Sådanne lejligheder findes ganske centralt i begge byer.

Niveauet på boliger vil være ca 2000kr/prs i begge byer.

 

Dvs. ferie uden forplejning og oplevelser i Portugal og uden DSB i DK vil i alt koste ca. 6500kr. Betaling for boliger kommer om lang tid

Gå tilbage